ISO 22 000

Vejen Vand A/S er blevet certificeret

 

Både private og virksomhedskunder stiller i dag høje krav til sunde og sikre fødevare, herunder også drikkevand.

 

Vi betragter vores vandværker som levnedsmiddelvirksomheder, og for os gælder det, at vores kunder skal være trygge ved at åbne hanen - hver gang.

 

Det vand vi bruger i husholdningen, kommer helt naturligt i kontakt med os og vores madvarer. Derfor skal vandet overholde Danmarks fastsatte kvalitetskrav for drikkevand, som alle andre forsyninger er omfattet af. Vi følger alle gældende love og bekendtgørelser, og hvor det er muligt, går vi et stykke ekstra for at sikre vores kunder et endnu bedre produkt.

 

Ved implenemtering af ISO 22 000 har vi hævet vores vandkvalitet til et nyt niveau.

 

 ISO 22 000 er en international standard inden for fødevaresikkerhed, der giver kunderne sikkerhed for, at vi arbejder på en ensartet og kontrolleret måde.

 

Certificeringen stiller krav til, at ledelsen og hele organisationen indarbejder fødevaresikkerhed i samtlige af virksomhedens aktiviteter.

 

Med ISO 22 000 certifikatet beviser vi over for omverdenen, kunder og samarbejdspartnere, at vi altid sikre høj kvalitet og har styr på fødevaresikkerheden.