Anlæg og installationer

Rotter: Jeg har en mistankte om rotter i kloakken. Hvad gør jeg?

Hvis du har mistanke om, at der er rotter på din grund, har du pligt til at melde det til Vejen Kommune, som tager kontakt til et firma, der bekæmper rotter. Det er uden omkostninger for dig.

Afbrydelse: Jeg har ikke vand. Hvad gør jeg?

Har du pludselig ingen vand i husstanden, kan det skyldes, at Vejen Vand udfører ledningsarbejde i dit lokalområde. Forud for planlagte driftsforstyrrelser i vandforsyningen vil de berørte kunder få direkte besked via SMS. Der kan dog også forekomme akutte driftsforstyrrelser på vandledningsnettet – fx i tilfælde af ledningsbrud. Driftsforstyrrelse kan altid ses på vejenforsyning.dk.
Problemet kan også være nyt. Undersøg derfor: 
1. Om vandfilteret (perlatoren) på vandhanen er stoppet. 
2. Om det er både koldt og varmt vand, der mangler. 
3. Om der er andre - naboer eller omkringboende, der også mangler vand. 
4. Bor du i etageejendom, kontakt din vicevært.

Utætheder: Kan jeg selv kontrollere, om der er utætheder i mit vandsystem?

Ja, sådan gør du: 
1. Sørg for at ALT vand i husstanden er slukket. Husk at vaske- og/eller opvaskemaskine ikke må køre. 
2. Gå ud til din måler og se på feltet aktuelt flow - denne skal stå på 0.

 

Gravearbejde: Hvor lang tid graver Vejen Forsyning på min vej

Hvis projektet påvirker din adresse, orienterer vi dig direkte med et brev.  Heri oplyses hvor længe arbejdet forventes at tage. Hvis arbejdet indebærer, at vi i en kort periode afbryder din vandforsyning, vil du desuden få besked om, hvornår præcis vi afbryder forsyningen til din adresse.

Gravearbejde: Jeg skal udføre gravearbejde som virksomhed. Er der noget jeg skal være opmærksom på?

Skal jeres virksomhed grave i et offentligt areal, skal alle forespørgsler gå gennem LedningsEjerRegistret - LER. 
LER indeholder oplysninger om personer og virksomheder, der ejer ledninger i den danske undergrund, og informationer om, hvor ledningerne ligger. 
Formålet med LER er at undgå graveskader. Ledningesejere skal i LER registrere arealer, hvor de har ledninger. Ledningsejerne har selv ansvaret for, at LER indeholder de korrekte oplysninger.
 Entreprenører, bygherrer, offentlige myndigheder og andre, som erhvervsmæssigt graver i jorden, har pligt til at tjekke registret og eventuelt kontakte ledningsejerne for mere præcise ledningsoplysninger. 
Ledningsanlægget er registreret på baggrund af en digitalisering af ældre ledningsplaner, GPS-opmålinger i marken og elementer i grundkortet. Det betyder, at der kan være unøjagtigheder af ledningernes placering på op til 1/2 m til hver side. 

Frostsprængninger: Hvad gør jeg hvis mit vandrør er sprunget?

Hvis du har et sprunget vandrør skal du hurtigst muligt lukke for hovedhanen og kontakte en VVS-installatør. Du kan herefter melde skaden til forsikringsselskabet. For at undgå frostsprængning kan du sørge for isolering af rørene.

Frostsprængninger: Hvad gør jeg hvis min vandmåler er sprunget?

Hvis du har en sprunget vandmåler skal du hurtigst muligt lukke for hovedhanen og kontakte en VVS-installatør, der kan udskifte måleren. Du skal selv betale for den nye måler.

Kloak: Hvad er offentlig og hvad er privat kloak?

Som husejer har du ansvaret for alle installationer på din ejendom. Det gælder også kloakledningen fra huset og ud til skellet. 
Hvis du har en brønd stående maksimalt to meter fra skellet (en såkaldt skelbrønd), er det ved denne brønd ansvaret skifter. Ledningen fra huset og frem til og med denne brønd er dit ansvar, mens ledningen fra brønden og ud i hovedledningen i vejen er Vejen Spildevands ansvar. 
Dette gælder dog kun, hvis brønden står maksimalt to meter fra skel. Står brønden længere fra skellet skiller ansvaret på skellinjen. 
Nogle få grundejere bor i et område, hvor kloakstikledningen og kloakken udenfor grundgrænsen er et fællesprivat spildevandsanlæg. Her driver og vedligeholder grundejerne i fællesskab kloakstikledningen og kloakken. Grænsen mellem den offentlige og den private del er da ved grundejerforeningens grundgrænse.

Oversigtsteging - kloak - vores ansvar/grundejers ansvar:

  

 

 

Stoppet brønd: Rendestensbrønden er stoppet. Hvem skal jeg kontakte?

"Rendestensbrønden i vejen kan være tilstoppet og skal renses. Bor du ved en kommunal vej, er det en kommunal opgave at rense rendestensbrønden. Hvis risten er dækket af blade og lignende, vil det være en stor hjælp, hvis du renser risten. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan du kontakte Vejen Kommune. 


Er vejen privat fællesvej i byområde, og ikke tilknyttet en grundejerforening, der tager sig af oprensningen, er det den tilstødende grundejer, der er forpligtet til at oprense brønden."

Stoppet kloak: Min kloak er stoppet. Hvem skal jeg kontakte?

"Undersøg først om den stoppede kloak gælder hele huset, dvs. hvis afløbet i køkkenvasken virker men toilettet ikke gør, tyder det på en prop i dit interne afløbssystem – kontakt en slamsugerentreprenør. 
Hvis du har problemer i hele huset skal du kigge i din skelbrønd/samlebrønd, der samler alle afløb fra huset. Hvis brønden er tom, sidder proppen sandsynligvis også i dit eget system – kontakt en slamsugerentreprenør. Hvis der står vand i brønden er proppen sandsynligvis opstået i enten stikket eller ude i det offentlige system - det tager vi os af - kontakt Vejen Spildevand.

Septiktank: Jeg har brug for en ekstra tømning af septiktank?

1. Tjek hvornår næste planlagte tømning finder sted. Dette gøres på www.vejenforsyning.dk - spildevand - tømningsordning - tidsplan. 
2. Har du behov for akut tømning, skal du selv bestille dette ved Vejen Spildevands entreprenør. (Simon Moos A/S, Kallehave 21-23, Hørup, 6400 Sønderborg, tel: 74 41 56 80)

Septiktank: Min septitank er ikke blevet tømt til den aftalte tid. Hvorfor?

Inden entreprenøren kommer, er det nødvendigt, at ejeren sørger for at tanken er tilgængelig og forsynet med et let aftageligt dæksel. Hvis disse forhold ikke er i orden, vil tanken ikke blive tømt, og der opkræves et gebyr for forgæves kørsel. 
Det er derfor vigtigt: 
1. At dækslet er gravet fri og tanken er let tilgængelig. 
2. At dækslet ikke vejer mere end 50 kg. 
3. At chaufføren selv kan løfte dækslet af. 
4. At afstanden fra kørefast vej til tanken må max. være 50 meter. 

Forbrug og afregning

Fakturering: Jeg skal sende en faktura til Vejen Forsyning. Hvilket CVR og EAN nummer skal jeg anvende?

CVR og EAN nummer for hver af selskaberne i Vejen Forsyning findes på hjemmesiden www.vejenforsyning.dk - Om os - CVR og EAN >>

Kloak: Hvordan undgår jeg problemer med min kloak?

Gode råd til at undgå problemet med kloaken: 

  1. Skyl ikke kemikalier, vantpinde, hygiejnebind og bleer ud i vasken eller toilettet. 
  2. Kom ikke fedtrester i køkkenvasken. 
  3. Rens afløb med jævne mellemrum. 
  4. Vær opmærksom på, at vandlåsene ikke udtørrer. 
  5. Rens tagender for blade om efteråret. 
  6. Dæk ikke brøndæksler til med jord, fliser eller andet. 
  7. Sørg for, at rødder fra store træer ikke gror ned i kloakledningerne. 
Kloak: Min kloak lugter. Hvorfor?

Lugt fra et afløb kan skyldes: 

  1. At vandlåsen er tørret ud, fordi du ikke har brugt afløbet i en periode. Du løser problemet ved at trække i toilettet et par gange eller ved at lade vandhanevandet løbe et stykke tid. 
  2. At der er urenheder i afløbene. Du løser problemet ved at rense dine afløb med jævne mellemrum. 
  3. At husets indvendige klaokledninger er i stykker. Du løser prolemet ved at kontakte en autoriseret kloakmester og få ham til at tjekke systemet. 
  4. Lugter det fra brønden i den offentlige vej, kontaktes Vejen Spildevand. 
Kloak: Skal jeg spule min kloak for at undgå at den stopper til?

Nej, det er ikke en god ide at højtryksspule klaokken forebyggende. Det slider på rørene, og du kan risikere at gøre mere skade end gavn. En kloak er selvrensende. Du skal derfor kun højtryksspule den, når den er stoppet til. 

Kloak: Vandet løber meget langsomt ud eller vandet stiger op i toiletkummen. Hvad gør jeg?

Det kan være nødvendigt, at højtryksspule din kloak.

Oversvømmelse af kælder: Hvad gør jeg?

Vejen Spildevand har pligt til at fjerne spildevand fra i stueetageniveau, og det er derfor dit eget ansvar at fjerne spildevandet fra kælderen. Vi forsøger hele tiden at forbedre kloaknettet ved omlægninger og renoveringer. Vi vil derfor meget gerne høre fra dig, hvis du har haft oversvømmelse i din kælder. Vi tager dine oplysninger med i vore planlægning fremover.

Du kan læse mere under spildevand/vand i kælder på vores hjemmeside.

Oversvømmelse af kælder: Hvorfor?

Der kan være flere årsager til, at der kommer vand ind i din kælder. Kloaksystemet kan være overbelastet i forbindelse med kraftige regnskyl, eller ledningsnettet kan være tilstoppet.

Læs mere under spildevand/vandi kælder på vore hjemmeside.

Oversvømmelse af kælder: Kan jeg forebygge det?

Hvis du vil undgå oversvømmelse i din kælder, er det en god ide at få en autoriseret kloakmester til at tjekke både kælder og kloaksystem. Han kan fortælle, om der i tilfælde af massiv regn eller forstoppelse vil opstå problemer, og han kan rådgive dig om den bedste løsning.

Læs mere under spildevand/vand i kælder på vores hjemmeside.

Vandforbrug: Hvad er det gennemsnitlige vandforbrug for en hustand?

Du kan regne med et gennemsnitsforbrug på 108 liter vand - svarende til 39 m3 pr. person pr. år.

En husstands vandforbrug er dog meget individuelt da det afhænger af en række forhold, såsom om man har egen vaskemaskine og hvor god man er til at spare på vandet m.m. men ligger husstandens vandforbrug mellem 130 - 175 m3, så vil det være meget typisk.

Grundvand: Jeg vil gerne bevare grundvandet. Hvad kan jeg gøre?

I Danmark er grundvandet så rent, at vi kun skal ilte og filtrere det på vandværket, før vi kan pumpe det ud til kunderne. Derfor skal vi behandle vores grundvand som en værdifuld ressource og passe godt på det. 


Her er tre gode råd: 

  1. Hæld aldrig rester af maling, lak, terpentin og andre kemikalier ud i toilettet eller vasken. Aflever i stedet resterne på genbrugspladsen som farligt affald. 
  2. Vær opmærksom på, at dunke med olie, benzin og kemikalier ikke er utætte, så indholdet løber ud i kloakken eller ned i jorden. 
  3. Brug ikke sprøjtegifte i haven.
Vandtryk: Vandtrykket er meget lavt. Hvad gør jeg?

Hvis du konstaterer at vandtrykket er meget lavt skal du være opmærksom på følgende: 

  1. Er din stophane inde i huset helt åbnet? 
  2. Er dine filtre i vandhanerne tilstoppede? 

    Når du har kontrolleret ovenstående og eventuelt rettet fejl, og der stadig ikke er nok tryk på vandet, kontakt da Vejen Vand.
Vandspild: Jeg har haft vandspild. Hvad kan jeg gøre ved det?

Hvis du har haft et stort vandspild, kan du søge refusion for vandafledningsafgiften (se også www.vejenforsyning.dk - spildevand - vandspild). 
En række forhold skal være opfyldt, for at du kan få refusion: 

  1. ledningsbruddet er sket på skjulte installationer. 
  2. Vandet er ikke ledt i den offentlige kloak. 
  3. Bruddet er ikke en følge af, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. 
  4. Reperation er udført af en autoriseret kloakmester. 

    Opfyldes disse krav, kan du sende en ansøgning om refusion til Vejen Forsyning - skabelon findes på hjemmesiden (www.vejenforsyning.dk - spildevand - vandspild). Ansøgningen skal indeholde oplysninger om dit normale vandforbrug, størrelsen af vandspildet og en kopi af regningen fra det VVS-firma, der har udbedret skaden.
Vandkvalitet: Vandet er uklart. Hvorfor?

Hvidt vand: Det kan forekomme at vand, der tappes fra hanen, indeholder noget der ligner små hvide partikler som forsvinder efter lidt tid. Disse partikler er små iltbobler i vandet, og opstår oftest efter udførte ledningsarbejder, hvorved der kommer luft i ledningerne. 


Rødt/brunt vand: Ved reparationer på ledningsnettet kan vandet få et misfarvet (rødligt eller brunt) udseende, der skyldes at aflejringer i ledningerne rives løs. Aflejringerne stammer blandt andet fra udfældet jern og mangan som findes i drikkevandet. Urenhederne vil forsvinde efterhånden som ledningerne bliver skyllet igennem.

Vandkvalitet: Vandet er uklart. Kan jeg blive syg af at drikke vandet?

Okker (jern og mangan) i vandet vil normalt ikke give anledning til sundhedsproblemer. Men det anbefales at lade vandet løbe til det bliver klart igen. 

Vandkvalitet: Mit vasketøj er blevet misfarvet af urent vand. Hvad gør jeg?

Hvis dit vasketøj er blevet misfarvet af urent vand, kan du prøve at følge denne vaskeanvisning fra Statens Husholdningsråd: 

  1. Læg tøjet i blød i vand, hvortil der er tilsat 1 dl citronsyre til 10 l vand. Efter en halv time vrides tøjet. 
  2. Vask tøjet igennem i en varm sodaopløsning med 3 dl soda til 10 l vand. 
  3. Herefter skylles tøjet og færdigbehandles med almindelig vask.
Vandets hårdhed: Hvor hårdt er vandet i Vejen Forsyningsområde?

Vandets hårdhed afhænger af dets indhold af calcium og magnesium. Vi måler vandets hårdhed i de tyske hårdhedsgrader °dH. Vandets hårdhedsgrad er mellem 8-12 10°dH i Vejen Vands forsyningsområde. Det svare til betegnelsen 'middelhårdt'. 

Opkrævning: Hvad ligger til grund for min vandregning?

Dit vandforbrug aflæses automatisk via fjernaflæsning en gang om året (december måned). Dette forbrug ligger til grund for din vandregning.

Opkrævning: Hvor ofte skal jeg betale for mit vand?

Der sendes regninger ud 2 gange årligt.

Årsafregning for foregående år + 1. aconto for det nuværende år udsendes i januar måned. til kunder, der får vand fra Vejen Vand.

Årsafregning for foregående år + 1. aconto for det nuværende år udsendes i februar måned til kunder, der IKKE får vand fra Vejen Vand.

2. aconto for nuværende år udsendes i september måned.

Kundeoplysninger

Flytning: Jeg skal flytte. Hvad gør jeg?

Når du flytter skal du aflæse vandmåleren og meddele ejerskifte til Vejen Forsyning A/S.

 

Læs mere her >>

 

Udlejning: Jeg er udlejer. Hvem hæfter for lejers forbrug af vand og spildevand?

Det er som uagangspunkt ejer, der hæfter for forbrug af vand og spildevand. I nogle tilfælde kan der indgås aftale om, at Vejen Forsyning afregner direkte med lejer. 

Direkte afregning: Jeg er udlejer. Jeg vil gerne, at mine lejere afregner direkte med Vejen Forsyning. Hvordan gør jeg?

Ejer skal skriftligt anmode Vejen Forsyning om, at der oprettes individuel afregning (BKG 837).  Ansøgningen skal indeholde en tegning med angivelse af placering af stophaner og sendes til Målerservice. 
For at en boligenhed kan blive omfattet af reglerne i BKG 837, skal alle følgende tekniske forudsætninger være opfyldt:

  1. Ejendommen består af mindst to udlejnings- eller andelsenheder beliggende på et eller flere matrikelnumre.
  2. Den enkelte boligenheds samlede forbrug af vand skal kunne måles med én måler
  3. Den enkelte boligenhed skal være forsynet med en selvstændig vandledning
  4. Vandtilførslen til den enkelte boligenhed skal være forsynet med en stophane, således at Vejen Forsyning har umiddelbar adgang til stophanen uden for enheden
  5. De målere, som installeres til måling af en boligenheds forbrug, ejes og stilles til rådighed af Vejen Forsyning.

Når en boligenhed er omfattet af reglerne i BKG 837 er Vejen Forsyning forpligtet til at afregne vandforbrug direkte med lejeren. Eventuelle restancer, som skyldes en lejers manglende betaling, er i disse tilfælde udlejeren uvedkommende.
For at ændre afregneforholdet skal sende en skriftlig anmodning herom til post@vejenforsyning.dk. Herefter vil anmodningen bliver behandlet.

Organisation

Forbrugervalg: Har jeg mulighed for at få indflydelse på forsyningen?

Ja, i bestyrelsen for selskaberne i Vejen Forsyning sidder to forbrugerrepræsentanter. Du kan få din indflydelse gældende ved at stemme eller stille op til valget hertil. Bestyrelsen sidder normalt i en fire-årig periode. Den siddende bestyrelse sidder i perioden 2014-2018. Læs mere om forbrugervalg på www.vejenforsyning.dk - forbrugervalg.